Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

violcafeen
Appetit på livet kan komme af et godt måltid

En liflig duft af mad

Når du kommer til Dalvangen, vil noget af det første du lægger mærke til, være duften af frisklavet mad. I Viol-cafeen serveres mad, som vor mor lavede den. Der er god gammeldags dansk mad på menuen, for vi lytter til vores gæster, og ved hvad livretterne er.

Personalet serverer maden med glæde og smil.

Se ældrecentrets smileys her:

Violcaféen: https://www.findsmiley.dk/93939

Afd. A-rød: https://www.findsmiley.dk/93034 

Afd. A-grøn: https://www.findsmiley.dk/92117

Afd. A-blå: https://www.findsmiley.dk/93666

Afd. B-rød: https://www.findsmiley.dk/93036

Afd. B-grøn: https://www.findsmiley.dk/93665

Afd. B-blå: https://www.findsmiley.dk/94287

Afd. B-lilla: https://www.findsmiley.dk/94288

Afd. C-grå: https://www.findsmiley.dk/92339

Afd. C-gul: https://www.findsmiley.dk/93035

Fakta om Viol-cafeen

  • Der er plads til 80 spisende i Viol-cafeen.
  • Viol-Cafeen har åbent alle dage – året rundt - mellem 11.00 og 13.30. Den varme mad serveres mellem 11.45 og 13.00.
  • Viol-Cafeen har fået Fødevarestyrelsens elite-smiley (se kontrolrapport i "Læs-mere-boksen" nederst på siden)
  • Viol-Cafeen ledes af økonoma Jeanette Melander. Med i køkkenet har hun 1 økonoma, 8 ernæringsassistenter, køkkenmedhjælpere og en ernæringsassistentelev.

Et spisested for beboere og pensionister i Glostrup

Viol-cafeen er også et samlingssted for pensionister, som ikke bor på Dalvangen. Her kan du købe dagens ret til middag, eller nyde en kop kaffe, mens du får en hyggelig snak med andre gæster i Viol-cafeen. 

Tilbuddet gælder for alle pensionister i Glostrup Kommune.

For langt de fleste gælder det, at sund kost og fysisk aktivitet – også i en sen alder – er med til at bevare et godt helbred. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundt og bevæge sig mere.

Du kan finde åbningstider, priser og menuplan andet sted her på siden.

Priser

Prisliste bilag

Det er lovbestemt, at beboere på et ældrecenter ikke skal betale moms af den mad de køber. Derfor er der en pris for beboere, og en anden pris for alle andre, der spiser i Viol-cafeen. 

Du kan betale med både kontanter og dankort i Viol-cafeen.

Maden på Dalvangen

Når du bor på Dalvangen er det Viol-cafeen, der sørger for dine måltider.

Til morgen kan du få øllebrød, havregrød, proteindrik og forskelligt brød med pålæg, ost og æg samt grønt. Du aftaler med din afdeling, hvad du ønsker at spise, og så bestiller de det hos Viol-cafeen.

Til aften leverer Viol-cafeen kold mad til din afdeling. Aftensmaden består af brød, pålæg, ost og måske en lun ret.

Du kan spise alle dine måltider i fællesrummet eller i din bolig. Middagsmaden kan du også vælge at spise i Viol-cafeen.

Viol-cafeen har også et udvalg af smørrebrød, sandwichboller, kage, frugt, øl, vand og vin.

Du kan finde månedens menuplan over middagsmaden her.
 

Vi laver mad efter dine behov

Ældre adskiller sig ofte fra yngre ved at spise mindre mængder mad. Derfor skal maden være god og næringsrig. Den skal indeholde lige så mange vitaminer og mineraler som den større portion, man spiste som ung. Det kan vi hjælpe dig med.

Når du bor på Dalvangen, kan vi også sørge for, at du får mad, der passer til dig, selvom du har nogle særlige behov, 

Det kan være at du:

  • Er småtspisende
  • Er overvægtig
  • Er diabetiker
  • Er vegetar
  • Er allergiker
  • Ikke spiser svinekød

Arrangementer i Viol-cafeen

 
I løbet af året arrangerer Viol-cafeen forskellige temauger/-dage, som Orientalsk uge eller kartoflens dag,

Viol-cafeen bliver også brugt på andre måder. Der bliver holdt forskellige arrangementer, for eksempel påske- og julefrokost, hvor vi fester med god mad og underholdning. Her kan pårørende også deltage.

Nogle få gang om året lukker vi cafeen for gæster udefra på grund af arrangementer. Dette vil blive oplyst på hjemmesiden og opslag på Dalvangen. Så vidt muligt vil det også stå på menuplanen.

Book Viol-cafeen til særlige arrangementer

Som beboer har du mulighed for at låne Viol-cafeen til fødselsdag og store mærkedage. Du kan også reservere et bord, hvis du skal have gæster til spisning.

Viol-cafeen kan også lånes til begravelsesarrangement.

Du skal tale med den ledende økonoma, hvis du vil låne cafeen. Hun kan fortælle jer, hvilke muligheder der er, også med hensyn til forplejning. Hun er normalt til at træffe på hverdage mellem 8 og 14. Spørg efter hende i cafeen – eller du kan ringe eller maile til hende på telefon 4323 6940 / mail aeldrecenterdalvangen@glostrup.dk