Beboerne på afdeling A har alle en demenssygdom eller en er hukommelsessvækket i middel eller svær grad.
Personalet på afdelingen har special-viden om demens og der er tilknyttet en demenskonsulent til afdelingen.
Vores afdeling er opdelt i 3 afsnit
Vi har 24 boliger på afdeling A. Afdelingen er delt op i 3 mindre afsnit, som vi kalder Rød, Grøn og Blå. Hvert afsnit har eget køkken og opholdsstue.
Personale med special-viden
Vi har en personalegruppe, som består af
- Social-og sundhedshjælpere
- Social- og sundhedsassistenter
- Sygehjælpere Pædagog
- Afløsere som alle kender afdelingen
Dagligdagen på Afdeling A
Vi har hver dag aktiviteter med beboerne i de enkelte afsnit. Vi er ude i haverne og vores fælles terrasse hver dag, og vi går ture i området.
Dalvangens aktivitetsmedarbejdere kommer også på vores afdeling hver uge.
De planlagte aktiviteter vil du kunne se på aktivitetskalendere som hænger synligt for både beboere og pårørende.
Vi arbejder efter teorier som Marte Meo og Validering
Personalet på afdelingen har alle speciel viden om borgere med demens.
Vi arbejder med metoderne Marte meo udviklet af Maria Aarts og Validering, udviklet af Naomi Feil (se beskrivelser under "Læs mere").
Demenskonsulent er tilknyttet afdelingen
Vi har 2 demenskonsulenter, Anni Sønderup (tlf. 2937 1314) og Maria Bøttcher (tlf. 9116 5616).
De arbejder til daglig på Dommervangen 4 og du kan maile til dem på: sundhed.velfard@glostrup.dk
Demenskoordinatorer
På hvert ældrecenter i Glostrup Kommune, har vi tilknyttet en demenskoordinator.