Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

07 december 2021 kl. 08:05

Krav om anvendelse af mundbind/visir for besøgende og ansatte på kommunens ældrecentre, sygeplejeklinik, træningscenter og Rehabiliteringshus Digevang.

 

Social- og Ældreministeren har under hensyn til den aktuelle situation med COVID-19 og på baggrund af indstilling fra Epidemikommissionen udstedt en bekendtgørelse om anvendelse af mundbind/visir på alle fællesarealer.

Dette gælder fra d. 06. december 2021.

Bekendtgørelsen ophæves den 10. december 2021, da covid-19 indtil videre kun indtil denne dato er kategoriseret som en samfundskritisk sygdom. Hvis kategoriseringen heraf forlænges, vil bekendtgørelsens gyldighedsperioden evt. også blive forlænget.

Alle ansatte og besøgende over 12 år, skal have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de befinder sig i lokaler, hvortil offentligheden har adgang.

Beboere er ikke omfattet, og kravet gælder heller ikke i beboerens eget værelse/lejlighed.

Der kan ske bortvisning af besøgende, der uberettiget undlader at bære mundbind eller visir.

 

Undtagelser til kravet om mundbind eller visir

Kravet om mundbind eller visir gælder ikke for følgende personer:

1. Beboere på plejecentre og i plejeboliger omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1.

2. Borgere, der har midlertidig ophold på aflastningspladser omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 2.

3. Beboere og brugere på anbringelsessteder og botilbud m.v., der er omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 3.

4. Medarbejdere og lignende, der opholder sig i et aflukket rum eller bag en afskærmning, hvortil alene medarbejdere og lignende har adgang.

5. Borgere under udøvelse af træningsaktivitet i kommunale genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsfaciliteter, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 3.

 

Kravet om mundbind eller visir gælder heller ikke for personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visir.

Mundbind eller visir kan endvidere fjernes helt eller delvist, hvis der er en anerkendelsesværdig årsag til det, herunder i følgende situationer:

1. Under kortvarig indtagelse af mad og drikke, såfremt dette er tilladt i henhold til ordensreglerne for institutionen m.v.

2. Under indtagelse af medicin.

3. Under samtale med personer, der mundaflæser.

4. Hvis mundbindet eller visiret giver vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser.

5. Hvis politiet skal foretage identifikation.

6. Hvis børn og unge eller personer med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse af forskellige årsager skal trøstes eller bliver skræmt over brugen af mundbind eller visir.