Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

30 november 2021 kl. 09:30

Skærpelse af krav om coronapas for besøgende på kommunens ældrecentre og Midlertidige Pladser – gælder nu også nære pårørende

 

Social- og Ældreministeren har under hensyn til den aktuelle situation med COVID-19 og på baggrund af indstilling fra Epidemikommissionen udstedt en bekendtgørelse om krav om coronapas d. 27. november 2021, som skærper kravene til coronapas. Bekendtgørelsen medfører at nære pårørende nu også er omfattet af kravet om et gyldigt coronapas, før de kommer på besøg på kommunens ældrecentre og midlertidige pladser. Dette gælder fra d. 29. november 2021 og foreløbig frem til d. 10. december 2021.

Kravet om gyldigt coronapas gælder dog ikke,

  • børn under 15 år,
  • -værge, personlige repræsentanter og advokater m.v.
  • personer, der kan fremvise dokumentation udstedt og underskrevet af et kommunalt borgerservicecenter for at være undtaget fra at få foretaget en covid-19-test.
  • personer, hvor institutioner omfattet af § 1 i bekendtgørelsen, vurderer, at der er ganske særlige grunde til at undtage den pågældende fra krav om coronapas.

Der er ikke krav om coronapas i borgerens egen bolig, men kun på fællesområder, dvs. skal man igennem et offentligt fællesområde for at komme ind i borgerens bolig, skal man have et gyldigt coronapas.

Du kan derfor blive bedt af personalet om at fremvise dit coronapas. Hvis en besøgende ikke kan fremvise et coronapas, kan den pågældende bortvises.

Igen opfordrer vi til, at man ikke møder op, hvis man har symptomer på Covid-19.